Der er populært sagt fire tilknytningsmønstre. Vi rummer alle elementer af de fire mønstre. Det er når vi bliver pressede samt i nære relationer, at vores tilknytningsmønster kan komme til at spænde ben for os.
Det første mønster er den trygge tilknytning:
Mennesker, der har et stort element af det trygge tilknytningsmønster er opvokset i et positivt “holding environment”, hvilket giver en basal tillid til andre mennesker som voksen. Dette er en uforstyrret tillid til, at verden er et venligt sted, som medfører en grundlæggende følelse af, at alt nok skal gå godt.
Det, der er kendetegnende for den trygge tilknytning er, at man som menneske, har en tryghed i sig selv og i sin egen krop. Man er således tilfreds med sin krop og kroppens funktioner. Berøring opleves som noget trygt – både det at kunne give og modtage berøring. Det opleves endvidere trygt at hengive sig til et andet menneske.
I den trygge tilknytning har man en forståelse for og respekt af grænser, både egne grænser og grænser i forhold til andre. Der er en ro i forhold til egne behov og det opleves ubesværet at udtrykke egne behov. Det kan ske, at man mærker en blufærdighed, men der er ikke en oplevelse af skam i forhold til at udtrykke egne behov.
Det opleves som ubesværet at gå til og fra i kontakten med andre mennesker. – Hvis der sker et brud i kontakten, har man en evne til at genafstemme og eventuelt reparere kontakten. Afstemning i forhold til sig selv og andre opleves som forholdsvist nemt. Man reagerer følelsesmæssigt på andre mennesker.
I diskussioner er udgangspunktet, at begge parter skal vinde så alle vinder. Der er en oplevelse af, at der er nok til alle samt en oplevelse af plads, tryghed og påskønnelse af andre.
I den trygge tilknytning er der en grundlæggende glæde og en lethed ved at være sit eget autentiske selv. Det er muligt at forbinde sig og adskille sig fra andre på en afslappet måde – man kan klare og rumme begge dele.